Brudevals, Polterabend & andre events

Brudevals (holdundervisning og enetimer)

Få helt styr på dansen til den store dag. Det skal være en fornøjelse at danse brudevalsen på dagen. Den er ikke svær at lære, men det kræver lidt øvelse.

I kan vælge mellem holdundervisning eller enetimer.

Ønsker I jeres helt egen personlige bryllupsdans til noget bestemt musik i stedet for den traditionelle brudevals, kan vi også lave en særlig koreografi til jer.

For booking af enetimer kontakt danseskolen på e-mail: mail@oesterbrodans.dk eller på telefon 26 81 25 52.

For tilmelding på hold udfyld tilmeldingsformularen eller send en mail.

HOLDKURSER I 2026 BESTÅENDE AF 4 UNDERVISNINGSGANGE:

Hold B1: Følgende torsdage kl. 17.30-18.20: 5. & 12. & 19. & 26. marts

Hold B2: Følgende torsdage kl. 17.30-18.20: 16. & 23. & 30. april + 7. maj

Hold B3: Juni eller juli (tidspunkter følger snarest)

Hold B4: August (tidspunkter følger snarest)

NB NB: Pr. 1. januar 2026 trådte nye regler i kraft, hvilket betyder, at undervisning, som hidtil har været momsfrit, skal pålægges moms. Dog er personer under 30 år fritaget for denne moms. Det betyder, at prisen for deltagelse vil være forskellig afhængig af alder. For personer under 30 år vil prisen være 600 kr. og for personer, som er 30 år eller ældre vil prisen være 750 kr. for de fire lektioner. Samlet pr. par vil det altså være enten 1.200 kr., 1.350 kr. eller 1.500 kr. Er du under 30 år skal du derfor oplyse din fødselsdag ved tilmelding.

Tilmeld jer her!

Polterabend

Tilføj et helt særligt element af underholdning, fest og ballade som optakt til en pragtfuld polterabend.

Eksempler på arrangementer til Polterabend kan f.eks. være: Hiphop, Funk, Standard & Latin, Jitterbug, Linedance, Disco, Step eller Salsa. Alt sammen selvfølgelig blandet med en god gang grin og godt humør, der sikrer et mindeværdigt event.

For booking kontakt dansekolen på mail@oesterbrodans.dk eller telefon 26 81 25 52.

Andre Events

Få skræddersyet dit helt eget event til f.eks. fødselsdag, julefrokost eller firmafesten. En eller flere timers underholdning eller team-arbejde med dans og motion som fællesnævner.

Kontakt danseskolen på mail@oesterbrodans.dk for nærmere aftale om pris og sted.